Lad os nu bevæge os ind i det kreative hjørne og kigge på forskellige måder at bryde den blanke skærms forbandelse. Der er rigtig mange metoder til at få idéer. Så mange, at det i virkeligheden er en helt bog i sig selv. Jeg vil ikke gå i dybden med brainstormteknikker, men her blot berøre et par af de metoder, jeg selv bruger, når jeg skal lade mig inspirere og finde en måde at kommunikere et budskab i en radioreklame; og måder at arbejde på under optagelserne.
LAD DIG INSPIRERE AF VERDEN OMKRING DIG
Det allerbedste råd, jeg kan give, er nok at lukke øjne og ører op og lade dig inspirere af verden omkring dig.
Hvad er oppe i tiden? Hvad taler vi om?
Hvad irriteres vi over? Hvad griner vi af?
Hvilke TV-programmer ser vi?
HVORDAN TALER VI SAMMEN?
Hold også antennerne ude og opfang, hvordan vi taler sammen. Altså de små sproglige nuancer. Og husk på, at ældre mennesker taler anderledes end unge. Det legede vi med, da vi skulle producere to radiospots for Stofanet i begyndelsen af 00’erne. Klaus Christensen, der dengang var på Envision, havde skrevet et par gode tekster. En til to ældre fine herrer og en til to hiphoppere.
I det ene spot er det Henning Moritzen og Ole Varde Lasse, der møder hinanden på gaden og har en lidt karikeret dialog. Den blev spillet stort set, som den var skrevet. Til det andet spot havde vi valgt Simon Jul og Jan Elhøj. Vi fortalte, at de skulle være hiphoppere, og at der var skrevet en tekst i perfekt københavnsk hiphop-slang. De grinede og sagde, at det, vi var kommet med, altså ikke var slang. Der stod Klaus og jeg, to rødmende jyder, og vidste ikke bedre. Heldigvis kom de to drenge os til hjælp.
– ”Må vi have lov til at justere lidt i den?”, spurgte de.
– ”Hellere end gerne”, var vores svar.
Da de, 5-10 minutter senere, var færdige, var der faktisk ikke meget tilbage af den oprindelige tekst. Men det blev ægte slang og troværdigt.
Vi lærte meget den dag. Blandt andet at ”mad daler for O” betyder ”mange penge for ingenting”.
VÆR ÅBEN I STUDIET OG LYT TIL ANDRE
Det var et godt eksempel på, at det betaler sig at lytte til andre i studiet. Lad især skuespillerne have et stort ord at skulle have sagt. Det skal gerne falde naturligt for dem. Blot meningen kommer frem, er det mindre vigtigt, at ordene er præcis, som de er skrevet. I den forbindelse er det naturligvis også en god idé at have kunder, der har mod til at give dig ret frie hænder.
En anden gang skulle vi producere en række spots for DRs DAB-kanal, DR Rock. Her havde Túka Berg Lynge og jeg skrevet en række dialoger til Nicolai Lie Kaas og Lars Bom, hvor de skulle teste hinandens viden om rock. De var med på at spille sig selv og kom med utrolig meget input til disse spots. Se et eksempel på forrige side og scan QR-koden for at lytte til flere fra samme kampagne.
”ER HAN IKKE DØD?”
Midt i 90’erne havde jeg fået en opgave fra den lokale Expert om at lave et radiospot for Bose højttalere. Især dengang var de typiske højttalere store grimme sorte kasser. Bose var og er stadig kendt for at lave fantastisk lyd med meget små højttalere. Jeg havde hyret Bjarne Henriksen og Niels Ellegaard til at spille to mænd, der talte om højttalere.
Mens de sad og øvede replikkerne igennem fik de en idé, som gjorde den meget sjovere og endnu mere grotesk. De tilføjede fem små ord: ”Er han ikk’ død?” og ”Jo”. Og jeg er ret sikker på, at det var hovedårsagen til, at den blev nomineret til reklamebranchens pris Guldkornet. Alt sammen fordi jeg lod skuespillerne komme med input.
KAST MANUSKRIPTET VÆK IGEN
Vi har tidligere været omkring eksempler på at optage helt uden manuskript. Jeg vil her nævne endnu et eksempel, hvor jeg også valgte denne fremgangsmåde. Denne gang handlede det om en kampagne om arv og testamente. I det ene spot havde jeg fået Jesper Asholt til at spille en familiefar, der havde været tæt på at miste sin kæreste. Vi optog den 5-6 gange, præcis som jeg havde skrevet den. Dette er den oprindelige tekst:
”Vi har næsten lige købt et hus sammen og har lige fået vores første barn, Sofia.
For et par uger siden var det lige ved at gå galt. Christina var uhyggelig tæt på at blive ramt af en bus.
Ud over at jeg slet ikke tør tænke på, hvordan det ville have været at undvære hende, så ville jeg ha’ været nødt til at købe den anden halvdel af huset for at kunne blive boende. Og jeg skulle købe det af min egen lille nyfødte datter.
Vi er nemlig ikke gift, så Sofia ville ha’ arvet alt, hvad Christina ejede.
Hvis jeg overhovedet kunne skaffe pengene – det er jo nok lidt svært at låne så mange penge med bare én indtægt – ja, så skulle Sofias nye formue deponeres indtil, den dag hun fylder 18.
Sådan er loven, har jeg fået at vide.
Men heldigvis skete det jo ikke. Christina lever i bedste velgående. Og har lovet mig at se sig for, når hun går over vejen.
Alligevel tog vi en snak om arv og testamente med nogen, der har forstand på den slags. Bare for en sikkerheds skyld”.
Han var god og leverede varen, men der var et eller andet, der ikke fungerede. Jeg kunne ikke sætte min finger på det. Det virkede spillet på en eller anden måde. Så jeg bad ham om at vende papiret om og tage den igen, så godt som han kunne huske den.
Det blev et pænt stykke fra den tekst, jeg havde skrevet, men budskabet var det samme. I virkeligheden blev det lidt rodet, men det er jo sådan vi taler. Ikke altid superskarpt og grammatisk korrekt.
På næste side kan du se og høre det endelige spot. Et stykke fra manuskriptet, men ægte og autentisk. Så gør det samme. Bed dem give et skud til sidst uden manus, hver gang du arbejder med skuespillere, der spiller en rolle i en radioreklame, og de har taget den, som den er skrevet. Husk på, at du arbejder med skuespillere, der er vant til at skulle spille store roller – uden at stå med et stykke papir. Så kan de vel også lære 30-40 sekunder udenad.
“HVORDAN SYNES DU, DEN SKAL LYDE?”
Til sidst er det også en god idé at bede dem om at tage den, som de synes, det skal være. Helt uden at tænke detaljer som tidsforbrug. Måske bliver det dårligt, men måske bliver det fantastisk. Det kan også være, at du kan bruge dele af disse sidste optagelser. En ting er helt sikkert: Du ved det ikke, hvis du ikke prøver. Og der er “bånd nok”.
GIV STEMMERNE LIV
Jeg havde også givet Jesper Asholt en udførlig beskrivelse af, hvilken person han var. Det kan ofte virke som en unødvendig ting at gøre, men det er til stor hjælp for skuespillerne, så de har noget at hænge deres figur op på.
I 2014 skulle jeg optage en række spots med Søren Sætter-Lassen, hvor han skulle spille en jungleprofessor for Randers Regnskov. Forhistorien er, at Randers Regnskov allerede havde etableret en lejr midt i den sydamerikanske jungle – i den største af deres tre kupler. Man så aldrig den fiktive jungleprofessor selv, men gæsterne kunne se, hvordan han boede, man kunne se tøj på tørresnor, hans køkken, hans efterladte Jeep og endda en dagbog med optegnelser. Det gav mig den tanke, hvad der ville ske, hvis man pludselig fandt nogle bånd, som han havde optaget på en lille diktafon – i stil med Agent Coopers bånd til Diane i Twin Peaks. Det bragte os til den næste opgave: At beskrive hvilken type person han er. Sammen med biolog og formidlingsleder Asser Ølgaard udarbejdede jeg denne personbeskrivelse af Jungleprofessor Regnar Schou:
Han er født 13. juni 1956 og er blevet professor i en ung alder. Han tog så på ekspedition i den rigtige regnskov. Er ikke kommet hjem siden.
Han er i virkeligheden en romantisk sjæl, der ser det smukke og poetiske i naturen. Han bliver henført af naturens forunderlighed. Det kan høres i den drømmende måde, han taler på.
Omverdenens syn på ham og hans forskning har ikke synderlig stor interesse eller vigtighed for ham.
Han er vildt fascineret af de ting, som dyrene er seje til. F.eks. bæltedyret, der ubekymret formår at beskytte sig selv med sit beskyttende panser, aberne, der med fantastisk præcision springer fra gren til gren i træernes toppe, bladskærermyrer, der utrætteligt vandrer igennem skoven med deres overvældende bladbyrde.
Han er ikke i noget romantisk forhold og har aldrig rigtig været det. Han er for opslugt af dyr og natur til at tage sig tid til romantik. I sin ungdom har han dog været forelsket. Det var i Susanne, men han blev brændt. Kærligheden var slet ikke så stor i hendes verden, og han var slet ikke parat til at binde sig. Han derimod var hovedkulds forelsket. Som i det professionelle lukker han alt andet ude, når han får øje på noget. Som resultat af deres brud dykkede han dybt ind i sine studier, blev professor i en meget ung alder og er ikke kommet ud siden. Nu er han ”gift” med sit fag og sine studier af regnskoven. Han går ikke rundt og er ked af det.
Vigtige personlighedstræk er, at han er lynende intelligent, mærkelig og distræt. Han er desuden kejtet. Han bekymrer sig ikke for de sociale spilleregler. Bliver let begejstret for naturen og dens forunderlighed og er meget passioneret. Der er hele tiden noget nyt, og han bliver aldrig færdig med at undersøge det. Han har en uslukkelig iver og tørst efter ny viden. Kan godt bryde ud i latter over en ny erkendelse – en ny opdagelse. Han er forvirret og distræt – og han ved det, så når han tager sine noter og går rundt med en diktafon, gør han det for at huske det. Men han får aldrig læst/lyttet. Han kan også let stoppe midt i en sætning, fordi han får øje på en bille.
Andre træk: Humoristisk, åben, impulsiv, tankefuld, sympatisk, seriøs men også barnlig, veltalende, glemsom, eftertænksom, nysgerrig, faglig dygtig, spontan, happy-go-lucky og vedholdende, men samtidig ustruktureret, informationssøgende, troværdig, sulten efter viden, jovial, særpræget.
Når han taler, er han meget nøgtern i sine observationer, men farverig og svulmende i sine tolkninger af naturen. Nærmest poetisk. Han taler et neutral rigsdansk (altså uden dialekt), men lidt gammeldags. Bruger ofte ord som ”mageløs” og ”prægtig”.
Gadgets og nye dimser interesserer ham ikke. Han indspiller på en gammel diktafon, som han har viklet gummibånd omkring, dels for at holde sammen på den, dels for at gøre den stødsikker. Dette er stort set det eneste teknik, han omgiver sig af. Han lever meget primitivt og kan ikke finde på at overføre optagelser elektronisk. Er ubevidst om, at han ikke følger med. Det interesserer ham bare ikke.
Lever af dåsemad (forloren hare, spaghetti bolognese eller lignende), ikke altid varmet op. Han er altså ikke en Robinson Crusoe, der går på jagt. En gang i kvartalet får han forsyninger hjemmefra. Det er en gammel bevilling, som er en slags ”noget for noget aftale”. Han leverer bånd med optagelser fra diktafonen og optegnelser (feltnoter), og de leverer dåsemad og andre forsyningerne. Disse er i øvrigt præcis de samme hver gang. Det har han det fint med. Han gider ikke at skulle forholde sig til hverdagens trivialiteter.
Han bor altså midt i junglen alene i den hytte, han selv har bygget. Han synes, at det er enormt irriterende, at de forbistrede næsebjørne går på rov i hans køkken Men er også fascineret af dem og af deres flokstruktur. Dem er han altså både fascineret af og irriteret over.
Som type er han lidt en blanding af følgende: Fysiker Holger Bech Nielsen, Doc Brown fra Back to the Future, Jesper Christensens figur Thomas i DR-serien Arvingerne og Sean Connerys figur i Medicine Man.
Guiderne, dyrepasserne og medarbejderne i Randers Regnskov er ikke hans ”assistenter”. Overfor gæster forklarer de, at de aldrig har set ham, men de ved, at han er der. De har hørt rygter om ham; de ved noget, men de har aldrig set ham.
Denne beskrivelse havde flere formål. Dels til os selv forud for den egentlige skriveproces, dels til at klæde Søren Sætter-Lassen på forud for optagelserne og dels til hele medarbejder-staben i Randers Regnskov. Vi ville sikre, at historien holdt vand hele vejen igennem. Som en del af min research fik jeg desuden en tre timer lang personlig rundvisning i den tropiske zoo af en af deres passionerede dyrepassere.
Godt klædt på med viden, ovenstående personbeskrivelse og en liste over udvalgte emner, skrev teksterne næsten sig selv.
Vi producerede i alt otte spots i kampagnen i foråret 2014. Hvert spot var relateret til Randers Regnskov og med et nyt emne, som havde til formål at fange naturinteresserede lytteres opmærksomhed. Her kan du høre flere spots i kampagnen.
MED TV SOM INSPIRATION
En del af inspirationen til Randers Regnskov var som nævnt Agent Cooper fra Twin Peaks, der optager diktafonbånd til sekretæren, Diane. Og det er bestemt ikke eneste gang, jeg har hentet inspiration fra TV. Tager man noget og overdriver eller giver det et twist, får man en form, lytterne måske nikker genkendende til, og måske derfor lytter efter.
På et tidspunkt var jeg i gang med at udarbejde et oplæg til BB Offset. Det gamle bogtrykkeri havde fået en ny stor digital kopimaskine, hvorpå de kunne lave hurtige kopiopgaver. Samme aften så jeg et program på TV med titlen ”Razzia – Skat rykker ud”. Det var en af de typiske docusoaps, hvor man følger nogle skattemedarbejdere på jagt efter skattesnydere. Og i aftenens udsendelse handlede det om at afsløre nogen, der solgte kopivarer. Det var i mine øjne tydeligt, at de forsøgte at gøre det mere dramatisk, end det i virkeligheden var. Med dramatisk musik og en alvorlig speak indover. Det hele blev lidt ufrivilligt komisk. Som om der var en håndfuld rolige jyske skattemedarbejdere, der legede Jack Bauer. Og en af dem hed oveni købet Gordon. Jeg ved godt, at jeg sætter det på spidsen, men det bør man nogle gange gøre, når man arbejder med en parodi. Det blev på denne måde til spottet for BB Offset, om at de laver billige kopivarer.
BLIV INSPIRERET AF DET, VI GRINER AF
På samme måde kan vi blive inspireret af popkultur og ting, vi griner af. I en kampagne for Tulips Pålækker valgte vi at indgå et samarbejde med nu afdøde Jan Monrad. I Totalpetroleums storhedstid havde de en monolog, hvor Jan Monrad lavede en parodi på den gamle Jørgen Ryg monolog, ”Min kone vil skilles”. Her sagde han blandt andet sætningen ”jeg vil hellere ha’ et stykke mad” og tilføjede ”og bruger man så kniv og gaffel bli’r man heller ikke nasset på fingrene”. Netop dette inspirerede os til at lave en ny udgave, hvor vi så blot fik Pålækker flettet ind i teksten.
Vi lavede med andre ord en parodi på parodien. Målgruppen var mest i den alder, at de kunne huske og havde grinet af Monrad og Riislund. Dermed var vores radiokampagne et glædeligt genhør. De fik en oplevelse – og samtidig var Pålækker en del af historien.
IMPROVISER I STUDIET
Det er en chance at tage at gå i studiet uden manuskript. Men samler man det rigtige hold omkring sig, kan det give noget meget specielt. Det var, hvad jeg gjorde i efteråret 2015 for postordrefirmaet AJ Produkter i kampagnen, som vi allerede har været inde på i kapitel 8. De har “overraskende meget”, og vi gik i studiet med de to Krysters Kartel-drenge Brian Lykke og Troels Malling. Uden manuskript. Blot med et skelet til et univers, en liste over brancher og stakkevis af tykke kataloger fra AJ Produkter.
Skelettet var, at vi ville starte med ”Velkommen til en virksomhed i Danmark” og så slutte af med at sige ”Utroligt at mange har så overraskende lidt, når AJ Produkter har overraskende meget”. Alt hvad der skete derimellem var improviseret. Vi valgte en branche og kiggede på, hvilke produkter de typisk ville bruge. Herefter var det blot at finde på sjove situationer, skæve typer og så bare prøve os frem.
På tre timer fik vi 13 sjove radiospots i kassen. Scan QR-koden for at tage et kig bag kulisserne under tilblivelsen af disse reklamer.
BRUG SKUESPILLERE, DER KENDER HINANDEN GODT
Det var ikke første gang, jeg brugte de to herre. Et par år tidligere producerede vi tre spots for OK Plus, som Ulrik Feldskov Juul havde udviklet, mens han var hos Zupa Recommended.
Det ene af disse spots vandt en Prix Radio Award for Årets Bedste Radioreklame – i høj grad takket være fremragende skuespil fra Troels Malling og Brian Lykke. De havde allerede dengang arbejdet sammen i årevis, især i DR2-satireprogram-merne Krysters Kartel, og kendte hinanden og hinandens timing rigtig godt. Og det kan være en klar fordel, når man arbejder med dialoger.
Det samme var tilfældet i Stofanet-spottet fra kapitel 13 med Jan Elhøj og Simon Jul, der havde udgjort makkerpar i mange år i Banjos Likørstue.
Når jeg skal vælge skuespillere til en kampagne har jeg ofte et førstevalg til den ene af stemmerne; og i stedet for at låse mig fast på den eller de andre, spørger jeg tit om han/hun har et forslag til en skuespiller, de kender godt. Det gjorde jeg f.eks. i en kampage for SOS Dansk Autohjælp. Her havde jeg valgt Paw Henriksen til at spille “far” i en række spots. Jeg havde nogle tanker om, hvem der skulle være “mor”, men spurgte Paw, hvem han ville foreslå. Han sagde straks Christine Exner, som han havde gået på skuespillerskole med og kendte rigtig godt. Christine, der i øvrigt også tidligere havde været en del af Krysters Kartel, havde jeg tit tænkt på, at jeg gerne ville bruge, men hun havde ikke været i tankerne til denne opgave, hvis ikke Paw havde foreslået hende.
Ud over, at der er en god kemi mellem skuespillere, der kender hinanden godt, så giver det en god stemning i studiet. Naturligvis fortalte jeg hende, hvem der havde foreslået hende. Det er med til at til at give ham et par point ekstra, inden de mødes i studiet.
Jeg sørger også altid for, at der er lidt tid til at hyggesnakke, inden jeg sender dem ind bag mikrofonerne. Jeg respekterer, at her er et par gamle venner, der måske ikke har set hinanden et stykke tid. Derfor bør der være tid til at snakke lidt om stort og småt.
INVITER DIN KUNDE MED I STUDIET
Det sidste, jeg vil nævne her, ved jeg, at der er mange, der ikke er enig med mig i. Er det en god idé at invitere kunden med i studiet? Det er klart en smagssag, men jeg vil faktisk foretrække det. Og det er der flere grunde til. Dels er det nemmere, at få det endelige spot godkendt, hvis de har været med til at sige ja til en bestemt optagelse, og dels demonstrerer du, hvor professionel og grundig du (forhåbentlig) er i situationen. Desuden skal man heller ikke undervurdere, at du giver dem en oplevelse. De møder måske kendte skuespillere, som de ellers kun har set på TV, på film eller i teatret.
Det er dog vigtigt, at der ikke går “plenum” i instruktionen. Der bør kun være én instruktør. Efter et par optagelser kan du så lade de andre i lokalet byde ind med kommentarer. Det er en balancegang, at kunden føler sig hørt, og at skuespillerne ikke bliver forvirrede og usikre over instruktion i øst og vest. Og hvem ved: Måske har de hørt noget, du har overset.
GODE RÅD
Til når du er i den kreative proces
- Lad dig inspirere af verden omkring dig. Luk øjne og ører op.
- Bliv inspireret af TV-programmer, popkultur og ting, vi griner af.
- Bemærk, hvordan mennesker taler sammen i virkeligheden.
- Vær åben i studiet og lyt til andre. Både skuespillerne, din tekniker og måske endda din kunde kan have noget fornuftigt at sige.
- Er der forslag til ændringer, justeringer eller tilføjelser, så sig altid ja. Du kan jo blot lade være med at bruge det, hvis det ikke fungerer.
- Lav en ekstra optagelse uden manuskript. Måske fungerer det ikke, men måske bliver det fantastisk. Og det finder du ikke ud af, hvis du ikke prøver.
- Lav en ekstra optagelse, som skuespillerne synes, det skal lyde.
- Lav en udførlig personbeskrivelse, så skuespillerne har noget at hænge figuren op på.
- Overvej at improvisere i studiet. Det kan godt betale sig at lege sig frem. Gå ind med en ramme til en idé og et kreativt hold.
- Brug skuespillere, der kender hinanden og hinandens timing godt.
- Bed den første skuespiller foreslå, hvem de gerne vil arbejde sammen med.
- Hav tid til at hyggesnakke, inden I går i optagelse.
- Vær ikke bange for at have kunden med i studiet, men sørg for at det er dig, der er den primære instruktør.