LYDBOG: Kapitel 12. Brug af “almindelige mennesker”

“Almindelige mennesker” kan måske lyde lidt nedsættende. Alligevel vover jeg at bruge denne vending, for det er jo os radio­folk, speakere og skuespillere, der ikke er særlig almindelige. Vi elsker at tale i en mikrofon og i det hele taget blive set og hørt. Og det er da ikke særlig almindeligt. De fleste mennesker bryder sig ikke om at tale for en forsamling, og tanken om at skulle tale på tv eller i radioen kan være decideret angstprovokerende. 

En stor undersøgelse viste engang, at på top 10 listen over de ting, folk var bange for, var “at tale for en forsamling” på første­pladsen. “At dø” var nummer 7. Som Jerry Seinfeld engang konkluderede i et standupshow, så måtte det betyde, at hvis man var til en begravelse, ville de fleste hellere være ham, der lå i kassen end ham, der holdt mindetalen. 

Dette faktum skal vi huske på, når vi bruger “almindelige mennesker” i radioreklamer. De bryder sig ikke om det. De er bange for at komme til at dumme sig.

De er bange for, at venner, bekendte og forretningsforbindelser skal synes, at de virker kiksede. Men det skal vi ikke lade os skræmme af. Vi bør bestemt alligevel bruge ”almindelige mennesker” i radioreklamer fra tid til anden. For gør vi det rigtigt, kan det være en meget stærk og menneskelig måde at få kommunikeret et budskab. 

SMID MANUSKRIPTET VÆK

Du må aldrig give “almindelige mennesker” et manuskript og forvente, at de kan læse det op, så det lyder bare en smule troværdigt. Det er yderst sjældent, at der kommer noget godt ud af det. Sandsynligheden for at det kommer til at virke kikset, er meget stor, men alligevel hører vi alt for ofte en virksomheds-ejer eller en politiker op til et valg sidde foran en mikrofon med et manus. Det fjerner enhver form for troværdighed – det stik modsatte af, hvad man ønsker.

Engang skulle jeg lave en radiokampagne for detailkæden af fotobutikker,  PhotoCare, hvor temaet var “livets store øjeblikke”. Kendte mennesker skulle fortælle om store øjeblikke i deres liv, og selvom de var kendte, var de i denne sammenhæng helt almindelige mennesker. Et af disse spots var med Anja Andersen, der selv havde skrevet en fantastisk tekst om den gang, hun var med til at vinde OL-guld, efter at hun havde brændt et straffe­kast i sidste sekund af den ordinære spilletid. 

Hun var placeret med hovedtelefoner foran en stor mikrofon i en speakerbox i et fint studie i Aarhus. Problemet var bare, at Anja var verdens bedste håndboldspiller, men bestemt ikke verdens bedste oplæser. Det fungerede bare ikke. Vi prøvede igen og igen, men lige meget hjalp det. Det blev ved med at virke oplæst og utroværdigt. På et tidspunkt lagde jeg en håndskrevet seddel til teknikeren: “Lige meget hvad – optag alt fra nu”.

Jeg gik ind i den lille speakerbox og satte mig overfor hende. Jeg bad hende tage hovedtelefonerne af og tog manuskriptet fra hende, krøllede det sammen og smed det over skulderen. ”Glem mikrofonen et øjeblik”, sagde jeg, ”og fortæl så bare MIG, hvad der skete. Det er jo en helt utrolig historie”. Så var hun meget mere fri, slappede af og startede sin fortælling.

PHOTOCARE

Nej, det blev ikke 100% som det var skrevet i manuskriptet, men det blev ægte. Det var bare pigen Anja, der fortalte sin historie til én person. Og det er sådan, det bør være. 

Husk på at radio er et meget personligt medie, hvor vi gerne skal kommunikere én-til-én.

Dette var optaget i et studie, hvilket jeg eller forsøger at undgå, da det kan være med til at gøre personen utryg. Jeg bestræber mig altid på at lave det på deres hjemmebane for på den måde at være med til at få dem til at slappe af. De skal ikke bruge energi på at tænke på omgivelser eller form. De skal blot slappe af, være sig selv – og snakke løs.

Det med at kaste manuskriptet over bord kommer vi tilbage til i næste kapitel.

BRANDMÆND BAG MIKROFONEN

I forbindelse med hvervekampagnen for Beredskabsstyrelsen, som jeg omtalte i kapitel 6, var min tanke, at hvem er bedre til at fortælle om det end brandmænd end de virkelige brandmænd. Med deres egne ord. Så jeg fik arrangeret møder med fem forskellige brandmænd med hver deres historie. En af dem var brandmanden Christina, som jeg mødte i hendes lejlighed i det indre København. Hun havde en speciel oplevelse fra tsunamien i Thailand. Jeg begyndte at optage, og to gange fortalte hun en kort, lidt overfladisk udgave af historien. Nok fordi hun var bevidst om, at det skulle være til et kort radiospot. Jeg bad hende så om at gøre det endnu engang og beskrive flere detaljer uden at tænke på sekunderne. Så skulle jeg nok bekymre mig om at klippe det ned bagefter. “Fortæl historien, så jeg kan se det for mig”, bad jeg.

BEREDSKABSSTYRELSEN – “Bliv Brandmand Nu / Christina”

Når man læser denne tekst, så kan den virke sprogligt dårlig skrevet. Men lytter man til spottet konstaterer man blot, at Christina taler, som mennesker taler. 

Og det er med til at gøre det ægte og troværdigt. Og det er endnu et godt eksempel på, hvor stærk en god historie kan være for et radiospot, som vi talte om i kapitel 6.

NØGLEORDET ER TRYGHED

Noget af det vigtige, når man arbejder med ikke-mikrofonvante personer, er som nævnt at få dem til at slappe af, så de ikke er bange for at dumme sig. En god måde at opnå dette er at minde dem om, at jeg ikke er en kritisk journalist, der gerne vil fange dem på det forkerte ben. I stedet siger jeg:

“Jeg har ét formål – nemlig at få dig til at fremstå sympatisk og klog. Min mission er at få dig til at stråle”.

Jeg fortæller også, at hvis de siger noget, de føler lyder dumt eller forkert, kan vi bare slette det og forsøge igen. Så mange gange de orker. Jeg lover dem ind imellem også, at de har vetoret, hvis de ikke bryder sig om de endelige spots. Og det er billigt at love, for det er en ret, der aldrig er blevet taget i brug, fordi de altid er tilfredse. Men det er med til at få dem til at slappe af. Jeg kan næsten fysisk se, hvordan skuldrene kommer længere ned, fordi de slapper af. 

BØRN ER SPECIELLE

Når du arbejder med børn, er der andre ting, der skal i spil. Og så alligevel ikke meget. Her skal du også komme i øjenhøjde med dem og vinde deres tillid. Så sæt dig ned på gulvet med dem i børne­værelset. Få dem til at lege, men regn ikke med at have deres opmærksomhed i mange minutter. Det med at tage det om 10 gange, bliver det sjældent bedre af.

Da jeg havde fået til opgave at lave en kampagne for skiveskåret fiskepålæg fra Amanda Seafood, var målgruppen forældre til børn, der lige var startet i skolen. Så hvad ville være mere naturligt end at bruge to seks-årige; sådan et par skønne unger går jo lige i hjertet på målgruppen. Vi sad på Kalles værelse sammen med hans bedste ven Christian. Kalles forældre var blevet bedt om at holde sig udenfor. Vi fik et par gode snakke om, at fisk er sundt. Jeg ville også godt have et spot om, at der var naturligt Omega-3 i fisk, så jeg spurgte dem, om de vidste hvad det er. Det gjorde de helt bestemt. Men det svar, jeg fik, var overraskende og superskønt. Og de formede spottet og budskabet om, at der er masser af brætspil i fiskepålæg fra Amanda Seafood. 

AMANDA SEAFOOD – “Omega 3 er et brætspil”

BØRN EFTER MANUS

Når vi arbejder med børn efter et manuskript, handler det også om at lege. De fleste kan være med i et radiospot. De skal ikke lære det hele udenad, og de behøver ikke at have Macaulay Culkin-talent for at være med.

Du bør naturligvis ikke stikke dem manus på et stykke papir og forvente, at de spiller rollen ved at læse deres replikker. Langt bedre er det, at du føder dem replikkerne én efter én. Børn er fantastiske til at efterabe. De er små papegøjer, der kan sige replikkerne præcis, som du gør det. Så hvis du er i stand til selv at spille troværdigt skuespil, kan du næsten altid få børnene til at gøre det samme. Et godt eksempel på dette finder du i kapitel 5, hvor vi havde to små piger med i en antidruk-kampagne.

BANKMÆND LØSNER SLIPSEKNUDEN

I flere omgange har jeg lavet radiospots for lokalafdelinger af Spar Nord, hver gang med medarbejdere bag mikrofonen. En af gangene var i Svendborg, hvor jeg havde sat syv medarbejdere stævne. Jeg optog godt en halv times snak med hver om løst og fast. Det blev der 20 forskellige image-radiospots ud af. 

Omdrejningspunktet for denne kampagne var at positionere dem som en lokal bank, og da alle medarbejderne bor i Svend-borg, så talte vi meget om det med at arbejde i den samme by, som man bor i. 

I dette radiospot fremstår bankmanden meget sympatisk med et glimt i øjet. Han kender byen og virker både troværdig og autentisk på mig – og slår mig som en hyggelig fyr, jeg har lyst til at drikke en kop kaffe med. 

SPAR NORD SVENDBORG – “Bjarne Neuhaus Christensen”

HAV GOD TID

Tro ikke at det er en hurtig løsning at bruge ikke-mikrofonvante mennesker. Det kræver god tid. Både til optagelserne og i redigerings­fasen. Du kommer måske hjem med en halv til en hel times optagelser med en person og skal finde frem til de små gyldne øjeblikke. Det er tidskrævende, men magisk, når du finder dem.

Det største problem er ofte, at der er for meget guld,
så her gælder det om at frasortere med hård hånd.
Husk princippet ”Kill your darlings”.

BILMAND I SIT RETTE ELEMENT

I tre forskellige spots for en Toyota-forhandler i Østjylland var opgaven at fortælle om fordelene ved den nye Toyota Yaris Hybrid. I stedet for at opremse en liste af specifikationer ved bilen, valgte vi at fokusere på glæden ved at køre den. I alle tre spots hører vi en bilsælger, der er så begejstret for bilen, at han har købt den selv. Vi hører ham tage os på en køretur i den, mens han fortæller om, hvorfor han er så glad for den.

Disse spots er optaget uden manuskript. Jeg lod blot bilsælgeren tage mig på en køretur i sin bil, mens han fortalte mig om den. Jeg bad om, at han talte, som han ville tale til en god ven. Og det gjorde han så – på klingende jysk. Det gav nogle meget ærlige og vedkommende radiospots. 

VIA BILER – ”Henrik”

HUSK PAUSERNE

Sørg i den forbindelse også for, at du har god plads til gode pauser i dine spots. Denne type spots har som regel megen gavn af gode lange pauser. Når vi mennesker taler, er det meget naturligt med pauser, og hvis du overdriver disse lidt i et radiospot, kan det virke endnu bedre. 

Samtidig giver du lytterne mulighed for at opfange det, der bliver sagt, og der danner sig et billede af en person, der sidder og er eftertænksom.

”SKJULTE” OPTAGELSER MED EN POLITIKER

Da jeg op til Folketingsvalget i 2011 skulle producere radiospots for Liberal Alliance, benyttede vi samme fremgangsmåde. En af kandidaterne var den karismatiske Thyra Frank, som havde forladt sin forstanderstilling fra plejehjemmet Lotte til fordel for en mulig plads i Folketinget. Vi satte os med en kop kaffe i mit studie og småsnakkede. Blandt andet om hvad der havde fået hende til at opsige en god spændende stilling til fordel for en eventuel plads på øretævernes holdeplads. I en halv time talte Thyra bare til mig, uden at være klar over, at jeg i smug allerede havde sat båndoptageren til at rulle. 

I redigeringsfasen fandt jeg ud af, at der var materiale nok til ti ret unikke spots. Landsledelsen blev så begejstrede for dem, at de besluttede at køre dem landsdækkende og ikke kun i Nordjylland, hvor Thyra Frank var opstillet. Thyra blev valgt, og Liberal Alliance kom ind med 9 kandidater efter at have været dømt ude af alle eksperter. 

Spottet vandt en Prix Radio for årets bedste radiospot. 

GODE RÅD

Om brug af ”almindelige mennesker”

  • Giv dem aldrig et manuskript. Hverken børn eller voksne.
  • Optag i trygge omgivelser. Dette gælder især, når du arbejder med børn.
  • Fortæl dem, at din mission er at få dem til at stråle.
  • Sig at de kan få lov at tage ting om, hvis de er utilfredse.
  • Giv dem vetoret over de færdige spots. De vil sikkert aldrig benytte denne, men også det gør dem trygge.
  • Kig dem ind i øjnene og bed dem om at tale til dig – og kun til dig. Gør det personligt.
  • Når du arbejder med børn så forvent ikke, at de kan tage det om så mange gange. 
  • Børn er gode til at lege papegøjer og gentage sætninger efter dig.

Husk, at hvis du er interesseret i at have bogen i hænderne, så kan den bestilles på bedreradioreklamer.dk. Her kan du også lytte til alle de spots, der er i bogen.