VÆR AUTENTISK

Som forbruger er vores reklamefilter meget veludviklet. Vi udsættes for reklamebudskaber konstant, og er derfor meget skeptiske over for noget, der lyder som reklame.

Derfor bør vi lave reklamer, der ikke lyder som reklamer.

Vores primære opgave er jo at skabe resultater for annoncørerne, og den bedste måde er at komme under radaren hos trætte lyttere, der hele tiden er på vagt overfor noget, der lyder for ”reklamet”.

En af måderne er at lave noget, der lyder som noget, der er et udsnit af virkeligheden. Noget, hvor vi mere er en flue på væggen end en radiolytter. Mon ikke alle kender det med, at vi har lyst til lige at smuglytte. Hvis vi sidder i en bus eller et tog og overhører en spændende samtale mellem mennesker, vi kan ikke lade være med at lytte med i smug. Det ligger i den menneskelige natur og denne voyeurisme er utrolig effektiv at spille på. Noget vi bør udnytte, når vi producerer radioreklamer.

I dette foredag kommer du til at høre en masse eksempler på, hvordan auteniske radioreklamer fra ind og udland kan lyde – og hvorfor det kan være en rigtig god vej at gå.